PK Gruppen
Pk Gruppens administration er samlet på Ballerupvej 62 i Værløse. Vi har valgt ligeledes at placere vores tekniske afdeling her for at samle alle vore aktiviteter på et sted.
PK Gruppes aktiviteter er samlet i en række selskaber, der over en bred front beskæftiger sig med opførelse af erhvervs- og kontorbyggerier samt køb, salg, udlejning og finansiering af erhvervsejendomme.
Vi råder over store byggemodne erhvervsarealer i naturskønne områder, velbeliggende i forhold til motorvejsnettet og offentlige transportmuligheder.
Har De planer om at flytte Deres firmadomicil til moderne og funktionelle lokaler i lyse og venlige omgivelser, kan vi tilbyde en løsningsmodel, der opfylder Deres ønsker og krav. De bestemmer selv, om De vil eje eller leje Deres nye domicil. Har De planer om at bygge Deres eget firmadomicil, kan vi også hjælpe Dem med det.
PK Contractors A/S er det selskab i PK Gruppen, der står for opførelsen af byggerier. Som hoved- og totalentreprenør kan PK Contractors A/S tilbyde Dem netop det byggeri, De ønsker og har behov for.
Vi samarbejder med landets førende arkitekter og gennemfører vore byggerier under kvalitetskontrol – selvfølgelig til fast tid og pris. På indretningsområdet samarbejder vi ligeledes med kendte indretningsarkitekter.
Hvis De vælger at lade os varetage og gennemføre Deres byggeopgave, kan De på den aftalte dag, med stor tilfredshed, flytte ind i nye omgivelser uden ekstra besvær og tidsspilde.
Vore referencesider giver Dem et lille indtryk af nogle af de erhvervsbyggerier, der er opført af os. Disse byggeopgaver er opnået delvist i licitationskonkurrencer og andre ved salg eller leje af bygninger på jordarealer, vi disponerer over.